KravJunior – Selvforsvar for børn

I den ideelle verden ville børn og unge ikke have behov for selvforsvar. Hverken over for hinanden eller overfor voksne, i skolen, på gaden eller på legepladser. Desværre er vores verden ikke altid sådan, heller ikke i Danmark. Og det vil vi gerne gøre noget ved.

Krav Maga Global’s vigtigste mission i børnetræningen at lære børn og unge praktisk selvforsvar med udgangspunkt realistiske scenarier indlært gennem effektive teknikker, leg og kammeratskab.

Det børnene lærer dækker både over, hvordan de genkender, undgår og forebygger de ubehagelige situationer, hvordan de løser konflikterne fredeligt og hvis dette ikke er muligt, hvordan de kan beskytte sig bedst muligt mod slag, spark, greb i trøjen, greb om halsen og kvælning, forsøg på at blive væltet omkuld eller kastet. Selvforsvar i disse tilfælde er baseret på at bruge overraskelsesmomentet mod den/dem, der overfalder, kombineret med et hårdt og præcist angreb på en sårbar kropsdel, hvilket gør det muligt at komme sikkert væk, råbe på hjælp og fortælle forældre/lærere/politi etc. om hændelsen.

Undervisningsmiljøet er designet, så børnene får de mest effektive og let-anvendelige redskaber mod de mest relevante og farlige scenarier. Derud over lægger undervisningen også vægt på udvikling af vigtige personlighedstræk, såsom tilbageholdenhed, selvdisciplin, mod, selvtillid og evnen til at træffe beslutninger i stressede situationer – samt forståelsen for, hvornår man må (og ikke må) anvende teknikkerne. Det gælder også afvejningen mellem, hvornår man skal hjælpe sine kammerater/andre og hvornår det er bedst at søge hjælp eller ringe til politiet.

Træningen foregår i et kontrolleret miljø, og vi bruger det rigtige beskyttelsesudstyr. Vi bevarer de højeste sikkerhedsstandarder og gør alt, hvad vi kan for at undgå skader på eleverne i undervisningen.

Krav Maga Global sætter en ære i at levere undervisning til børn og derfor har vi høje standarder og krav til de instruktører, der underviser dem. Udover, at instruktører, der underviser børn er uddannede børneinstruktører hos Krav Maga Global, så er det vigtigtste, at de har lysten og det drive, der skal til. Dette er din garanti som forælder for, at vi kun ønsker dit barn det bedste.