Hvad er krav maga?

Krav Maga er et yderst effektivt system til brug i selvforsvar. Systemet er udviklet i Israel og var oprindeligt forbeholdt soldater. I dag træner civile verden over Krav Maga, der er nemt, effektivt og sjovt at træne.

Krav Maga har i dag fire retninger: 1) Selvforsvar til civile (det, der trænes i klubberne), 2) magtanvendelse til politi, 3) nærkamp til soldater og 4) VIP beskyttelse. Hver gren af Krav Maga er baseret på samme principper og bevægelser, men fokus er tilpasset den enkelte grens løsningsbehov.

Krav Maga’s oprindelse

Oversætter man “Krav Maga” til dansk betyder det “kontakt kamp”. Systemet blev oprindeligt udviklet af Imi Lichtenfeld til brug i den nyoprettede israelske hær, IDF (Israeli Defense Forces), der havde behov for systemets realistiske tilgang til kamp. Krav Maga er sidenhen blevet tilpasset til civilt brug af Eyal Yanilov og til brug for politiet samt diverse sikkerhedsstyrker. Krav Maga er anerkendt som det mest omfattende selvforsvars- og nærkampssystem i verden.

Krav Maga’s udvikling

Krav Maga består af tre søjler:

1. Selvforvar
2. Kampfærdigheder og taktik
3. Tredjeparts- og VIP-beskyttelse.

Krav Maga er et praktisk og realistisk system, som lærer udøveren, hvordan man undgår, forhindrer, de-eskalerer og håndterer alle former for voldelige trusler og angreb. Krav Maga er grundlagt af Imi LIchtenfeld, og systemet er blevet afprøvet i virkelige, realistiske situationer siden begyndelsen i 1930’erne og 1940’erne, og systemet bliver løbende evalueret og forbedret. Efter Imi’s død i 1998 fortsatte Eyal Yanilov med at udvikle systemet til det, vi kender i dag som Krav Maga Global.

At træne Krav Maga

Krav Maga er et unikt og logisk system til selvforsvar og nærkamp. Systemet er blottet for traditioner, ære og elementer fra sportskamp, og bør ikke sidestilles med kampsport, da der ikke er nogle regler i Krav Maga. Systemet tager udgangspunkt i kroppens egne naturlige reflekser og instinktive reaktioner, hvilket gør udøverens forsvar hurtigere og mere effektive på relativ kort tid end traditionelle kampsportstilarter. Det er netop denne indlæringskurve, som er med til at gøre Krav Maga til det foretrukne system for mange professionelle enheder verden over. Træningsmetoderne er de samme for civile og professionelle, og løsningerne er baseret på samme grundelementer (naturlige bevægelser og reflekser). Der tages dog i stor grad højde for den opgave den enkelte står overfor. Der er således både fokus på strafferet og proportionelle løsninger i træningen.

Krav Maga træningen inkluderer

  • Hvordan man forhindrer, undgår og undslipper voldelige konfrontationer.
  • Hvordan man falder og ruller for at reducere skader ved kontakt med jorden.
  • Færdigheder indenfor angreb og modangreb med hænder, fødder, arme og hoved.
  • Brug af dagligdags-objekter til selvforsvar og kamp.
  • Løsninger på ubevæbnede angreb (slag, spark, kast, div. greb i tøj, kvælninger og omklamringer).
  • Løsninger mod bevæbnede trusler og angreb med knive og andre skarpe objekter.
  • Løsninger mod bevæbnede trusler og angreb med køller og andre slagvåben.
  • Løsninger mod bevæbnede trusler med pistoler og længere skydevåben.
  • Hvordan man forsvarer sig, når man ligger på jorden.
  • Forsvar mod flere modstandere.
  • Forsvar af andre personer end én selv (3.parts / VIP beskyttelse).

Et moderne system til en moderne verden

For at få Krav Maga til at virke i alle typer af miljøer, i alle positioner og i alle vinkler bliver Krav Maga undervist med fokus på den virkelighed vi lever i. Krav Maga fungerer f.eks. i små lukkede rum, i og omrking en bil, i vand, i dunkel belysning, på alle typer underlag m.m. Krav Maga fungerer stående, siddende, liggende (på maven og på ryggen), i kørende transportmidler, og når man skal passe på en anden person.

Personligt udviklende

Krav Maga træningen giver mere end bare en række løsninger til brug i selvforsvar. Krav Maga giver personlig udvikling – ikke bare fysisk, men også mentalt. De der træner Krav Maga oplever, at deres stresterskel bliver flyttet drastisk, og de bliver ofte i stand til at klare flere og større udfordringer i deres hverdag.

Rollespecifik Krav Maga

Krav Maga kan tilpasses til at møde de krav, der stilles fra både kvinder og mænd, børn og ældre. Krav Maga har også branchespecifikke løsninger, som er baserede på taktiske tilpasninger for at imødekomme de stigende behov for kamptræning hos militære enheder, anti-terror-enheder, specialenheder, undercover-agenter, livvagter, fængelsfunktionærer, politifolk, dørmænd og mange flere. Hvis du gerne vil vide mere om Krav Maga for din specifikke gruppebeder vi kontakte os for en uforpligtende samtale.